DET GRUNDLÆGGENDE JAGTKØKKEN - 1. Vigtigste udstyr...

Her er en hyggelig video der viser basis udstyret til et godt jagtkøkken...Hvis du ikke har det hele kan du sikkert låne dig frem og udvide dit eget udstyr over tid.

Kom godt i gang i køkkenet

Vi er gået i samarbejde med kok og jæger Emil Nielsen om "Det Grundlæggende Jagtkøkken". Det vil blive lavet som en serie, og vi vil tage dig med skridt for skridt. Sammen vil vi finde ind til den rene smag, fra de sunde råvarer. Målet med disse blog opslag, er ønsket om at øge interessen og glæden hos den enkelte jæger ved at tilberede sit eget nedlagte vildt.

I dette første trin, vil Emil fortælle om det grundlæggende køkkenudstyr, du behøver for at komme godt i gang.

21886869_1628348663875638_517463924_o.jpg

Et godt skærebræt

Du behøver blot et par gode skærebrædder, jeg foretrækker af gammel vane at bruge skærebrædder af træ, da jeg syntes dette giver en bedre håndtering og ikke så let skrider rundt når du står og skær på dem.  Du behøver absolut ikke at skulle købe et dyrt skærebræt, du kan med lethed finde et godt solidt skærebræt i IKEA som holder standarden. HUSK det er VIGTIGT at holde en god køkken hygiejne. Derfor bør du have flere forskellige skærebrædder til forskellige arbejdsopgaver, et til grøntsager og et til kød. Når du er færdig med dine skærebrædder, så skrub dem godt med vaskemiddel, skyld dem med så varmt vand som muligt, tør dem grundigt og opbevar dem et tørt sted.

IMG_7747.JPG

De nødvendige knive

Hvad knive angår, er det svært at sige hvad man skal vælge.  Kniven er en hjælpende hånd. Det handler om hvad du som person kan lide og hvordan kniven ligger i din hånd. Kniven skal IKKE være et redskab der føles unaturligt, kniven skal blot være en forlængelse af din arm og derved føles naturlig at holde og bruge. Der findes så mange mærker og modeller af knive i alle prisklasser.

Vi kigger på disse knive som du behøver for at kunne partere et dyr:

1.    Øverst på billedet har vi en Victorinox som er en udmærket kniv. Den er god til de grove dele, hvor du skal skære mellem ben og kan risikere at træffe en knogle eller to, og den er god til større dyr. Denne model er meget slidstærk og derfor også et godt valg af kniv og i en god prisklasse. Du finder modellen i mange forskellige køkken butikker, ellers kan du også finde den i H. W. Larsen.

2.    Midt i billedet har vi en Dick kniv, denne model er lang og tynd. Jeg finder denne model utrolig god til fjerkræ, fisk og mellem store dyr, da den har en god bøjelighed i bladet og har en god tilgang til at kunne følge de små ben samt fibre. Meget slidstærk og helt klart et godt valg hvis du ønsker dig en kniv du kan bruge til mange forskellige opgaver, denne model finder du også i mange køkkenbutikker eller hos H.W. Larsen.

3.    Til sidst har du top modellen af dem alle, en Japansk Yaxell, dette mærke er helt klart i sin helt egen særklasse. Den er ekstrem skarp, hård og holdbar. Yaxell Gou er kendetegnet ved damascus stål i 101 lag, og Micarta skæfter der holder formen perfekt og holder til de våde forhold i et køkken. Jeg har brugt denne kniv til alt og den er absolut min favorit kniv til at skære og partere dyr med. Du skal dog være omhyggelig med at du ikke står og skær direkte ned i knogler, da du risikerer at slå en flig af bladet. Denne kniv ligger i en prisklasse langt over de andre, men køber du denne har du en kniv der vil holde hele livet hvis du passer på den.

21908010_1628348700542301_784710419_o.jpg

En ordentlig stegepande

Det er vigtigt med en god pande. Og igen behøver du ikke noget dyrt udstyr.  Hvis du ønsker en ordentlig kvalitet og en pande der giver dig et godt resultat hver gang, så overvej at brug lidt ekstra penge på en god pande. Med korrekt vedligeholdelse bør en non-stick pande, ofte omtalt som en teflonpande, af god kvalitet holde i mindst seks-syv år. HUSK at holdbarheden forkortes hvis man bruger stålredskaber i panden, og for høje temperaturer når man steger. Med den rette behandling og omhu kan panden holde utroligt længe. Teflon tåler op mod 260 grader. Ved højere temperaturer udebliver non-stick-effekten og maden vil fæstne sig i panden. Derfor er det vigtigt at man ikke steger for hårdt. Desuden skal man kun bruge redskaber af træ eller plast for at slippe for at få ridser i belægningen. Skift panden når den begynder at flosse.


Dette blog opslag er lavet af Emil Nielsen

Emil er udlært kok og har mange erfaringer fra det skandinaviske køkken. Han er en ivrig jæger, og for Emil er naturens råvarer det bedste at lave mad på. Naturens råvarer har samlet alle de vitaminer og mineraler der skal til, for at skabe en sund og nærende kost uden brug at kemiske sprøjtemidler og menneskeskabt dyrefoder. Når man som jæger påtager sig det ansvar at dræbe et dyr, om det er en due eller en kronhjort, skylder man dyret respekt, lige fra man trykker på aftrækkeren til man tager den sidste dråbe sauce op fra tallerken.

Du kan kontakte Emil via email på: emil@chefkokk.no

Følg ham her på: Instagram og Youtube

IMG_20160917_160212.jpg